Det Gamle Mejeri
Ferielejligheder
Velkommen til Det Gamle Mejeri i Gjerrild
 Det Gamle Mejeri fra 1912 ligger lidt tilbagetrukket overfor Gjerrild kirke. Det ophørte som mejeri i 1966, som følge af centralisering på Grenå egnen og blev købt af kunsthandler Søren Mikkelsen. Mine forældre Ruth og Axel Christensen købte Mejeriet i 1977 og jeg overtog det i 2012. Der findes en festsal til udlejning og 4 røgfrie ferielejligheder; Den Orange Suite og Den Røde i stueetagen og Den Grønne og Den Lilla på første sal. Alle lejligheder er beregnet til 2 voksne og 2 børn og har eget badeværelse og tekøkken (uden ovn). Der er en stor terrasse med springvand og have foran Mejeriet, samt et fællesrum på første sal med bordtennis og diverse brætspil. Der er gratis WI FI og parkering. Cykler og babyseng kan lejes. Elbiler kan oplades til dagens wattpris. I Gjerrild er der mulighed for at spise ude på Gjerrild Kro og Sostrup Slot og der er desuden en købmand, der har åben alle dage. Landsbyen er omgivet af skov og strand og der er rig mulighed for vandre- og cykelture i området. 2 km borte er der en sten/fiskestrand, Gjerrild Klint ligger ligeledes 2 km væk og 4 km borte findes Gjerrild Nordstrand, en god badestrand. Jeg glæder mig til og byde jer velkommen Venlig hilsen Anette Grøn Christensen
KONTAKT
Kirkepolden 22 • 8500 Grenå • Danmark • Tlf +45 50 41 33 13